Halv pris...

... for deltager 3, 4, 5... fra din virksomhed. Læs om vores rabatter - klik her

Bliv inviteret til vores konferencer

... og udnyt vores Early Bird rabatter og kampagnetilbud. Læs mere - klik her.

Praktisk information for konferencedeltagere

Her får du en lang række praktiske oplysninger og svar på spørgsmål om deltagelse på ØkonomiCentrums konferencer. Vi har delt det op i punkter som vist her. Klik på det enkelte punkt for at springe ned til det:

- Hvad får du på en ØkonomiCentrum konference
- Priser og rabatter
- Tilmelding
- Ordrebekræftelse og faktura
- Information om ændringer omkring konferencen
- Er du blevet forhindret i at deltage? Send en kollega eller skift konference
- Afbestilling
- På konferencedagen
- Parkering
- Offentlig transport
- Overnatning
- Køb af konferencematerialet alene
- Andre spørgsmål?
 


Hvad får du på en ØkonomiCentrum konference

Vi sætter konferencedeltagerne i centrum. Det er vores mål, at man som deltager på en ØkonomiCentrum konference oplever et spændende viden-indhold i professionelle, behagelige rammer, hvor alt bare fungerer.

Ud over viden-indholdet inkluderer en billet til en ØkonomiCentrums konference typisk morgenmad før selve konferencen starter, en formiddagspause, ofte med frugt, frokost, ofte som en indbydende buffet samt en eftermiddagspause med kaffe/te og kage. Billetten inkluderer også skriftligt konferencemateriale, som udleveres ved konferencens start.

Se flere detaljer under hver enkelt konference.


 

Priser og rabatter

ØkonomiCentrums konferencer fokuserer på emner og temaer, der er aktuelle for professionelle økonomi- og finansafdelingers ledere og medarbejdere. Samtidig bestræber vi os på, at vores prisniveau tiltaler økonomisk bevidste virksomheder plus at vi tilgodeser de virksomheder, der tilmelder deltagere tidligt og/eller tilmelder flere deltagere.

De konkrete billetpriser er angivet under de individuelle konferencer.

Tidlig tilmelding - Early Bird rabat

Vi tilgodeser de virksomheder, der tilmelder deltagere i god tid før en konference afholdes. Vi kalder det ”Early Bird” rabatter. De konkrete rabatter og ”sidste chance” datoer er angivet under de individuelle konferencer.

Tilmeld flere - få 50% rabat på deltager nummer 3, 4, 5 osv.

Vi tilgodeser også de virksomheder, der sender flere deltagere til vores konferencer. Tilmelder din virksomhed 3 eller flere deltagere, får deltager nummer 3, 4, 5 osv. billetten til halv pris.

Denne rabat er også mulig ved tidlig tilmelding og brug af Early Bird rabatter.
 


Tilmelding

Tilmelding til ØkonomiCentrums konferencer kan ske på følgende måder:

  • Via tilmeldingsformularen for den enkelte konference
  • Via e-mail til tilmeld(at)okonomicentrum.dk. Husk navn, titel, firmanavn, firma-adresse, postnummer og by, evt. EAN-nummer samt den ønskede konference. Husk også e-mail adressen på alle de deltagere, du tilmelder, da vi bruger e-mail til at informere om eventuelle ændringer omkring konferencen, se nedenfor.
  • Via telefon - 39 65 55 22

Vi opfatter en tilmelding som bindende, men du har altid mulighed for at overdrage billetten, skifte til en anden konference eller helt at afbestille mod et minimalt gebyr. Se punkterne nedenfor.
 


Ordrebekræftelse og faktura

Ved tilmelding får du en bekræftelse og en faktura, fakturaen kan eventuelt komme særskilt. Det foregår hos ØkonomiCentrum altid elektronisk via den email-adresse, du har angivet. For offentlige instanser sender vi fakturaen til den EAN-adresse, du har angivet.

Betalingsfristen er angivet på fakturaen og er næsten altid 8 dage.
 


Information om ændringer omkring konferencen

Vi holder dig løbende informeret og opdateret pr. e-mail, hvis der skulle der ske ændringer i f.eks. afholdelsessted mv. Husk derfor altid e-mail adresser på alle de deltagere, du tilmelder.
 


Er du blevet forhindret i at deltage? Send en kollega eller skift konference

Bliver du forhindret i at deltage på en konference, du allerede har tilmeldt dig, er der flere muligheder. Du kan du gøre følgende:

  • Overdrage billetten til en kollega og give os besked om det. Det koster ikke ekstra.
  • Flytte din tilmelding til en af vores øvrige aktuelle konferencer - en ekstra service hos ØkonomiCentrum. Er der en difference i din favør, får du en kreditnota og differencen tilbagebetales. Skal du betale mere, modtager du en faktura på differencen. Flytning er dog kun mulig indtil 3 dage før konferencens afholdelse.
  • Købe konferencematerialet og få det tilsendt - se nedenfor - og få en kreditnota på differencen. Se nedenfor.
  • Afbestille - se næste punkt.

 

 
Afbestilling

Bliver du forhindret i at deltage på en af vores konferencer, kan du afbestille.

  • Ved afbestilling indtil 2 uger før afholdelsen tilbagebetaler vi det indbetalte beløb minus et administrationsgebyr på 5% af den fulde billetpris.
  • Sker afbestillingen mindre end 14 dage før afholdelsen, tilbagebetales 50 % af det indbetalte beløb.
  • Ved afbestilling 3 hverdage før afholdelsen eller senere ydes ingen refusion.

En eventuel afbestilling skal ske skriftligt via e-mail eller brev.

Måske du i stedet ønsker at sende en kollega eller skifte konference? Se punktet oven over.
 


På konferencedagen

Når du ankommer til afholdelsesstedet, byder vi dig velkommen ved registreringen, hvor du får udleveret dit navneskilt og konferencematerialet.
 


Parkering

Under den enkelte konference kan du se oplysninger om parkeringsmuligheder i nærheden af det sted, konferencen afholdes.
 


Offentlig transport

Under den enkelte konference får du oplysninger om, hvordan du kommer med offentlig transport til stedet, hvor konferencen afholdes.
 


Overnatning

Overnatning er ikke inkluderet i konferencerne. Du kan eventuelt se oplysninger om overnatningsmuligheder i nærheden af afholdelsesstedet på www.visitcopenhagen.dk eller generelle booking-sites som www.hotels.com, www.booking.com mv.

 


Køb af konferencematerialet alene

Har du ikke mulighed for at deltage på en konference, kan det skriftlige konferencemateriale købes separat. Materialet skal bestilles før konferencen afholdes. Se mere under den enkelte konference.
 


Andre spørgsmål?

Har du andre spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte ØkonomiCentrum. Ring gerne på 39 65 55 22.